|
|
Artikler
Artikel type: Udtryk
Maritime udtryk
Klik på bogstaverne...
A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V W Æ Ø
3-slået reb
Reb, snoet af 3 kordeler. I modsætning til flettet line
7/8 rig, brøkdels rig
Rig type, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra.
A
Afdrifter
Afvigelse fra styret kurs på tværs af sejlretningen p. gr. af pres fra vind eller strøm
Affarende sted
Det sted, man sejler fra.
Agten for tværs
Retningsbestemmelse i forhold til båden Agter Bagud/-e i båden
Agterdæk
Agterste del af bådens øverste gennemgående vandrette plan
Agterlig
Bagkanten på et sejl
Agterlys
Hvidt lys, der lyser over en bue af horisonten på 135° med halvdelen på hver side af "ret agter"
Agterspejl
En flad bagende på en båd. Skrogets tværgående afslutning agter.
Agterstag
Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten.
Agterstævn
Bagerste stævntræ (på deplacementbåde med spids hæk)
Anduve
At nærme sig kysten fra søen for at få landkending eller anløbe en havn
Anker
En vægt, normalt af metal, som kan holde båden fast på en position med hjælp fra en line som er fastgjort til båden og ankeret
Ankerbøje
Bøje fastgjort til ankeret for at vise dets placering.
Ankerlys
Hvidt lys, 360°, anbragt i den forreste del af skibet, hvorfra det bedst kan ses, når man ligger for anker.
Aptering
Den faste indretning ombord: skotter, borde, køjer osv.
Arkipelag
En øgruppe eller et øområde, f.eks. den svenske skærgård
Azimut
Vinkel mellem det punkt på horisonten, et himmellegeme står lodretret over, og nord.
B.
Babystag
Wire, der sammen med undervant afstiver masten. Babystaget går fra forsiden af masten, lavt placeret, til fordækket
Bagbord
(Ting til b.) bådens venstre side i sejlretningen
Bagbord bov
Om båd, der sejler med bagbord side nede i vandet, vinden ind fra styrbord. Det samme som styrbords halse
Bagbord halse
Angivelse af sejlretning i forhold til vinden
Bagerposenavigation
Indtræffer, når man ikke ved, hvilken havn, man er kommet til, og ikke vil vedgå det. Man går da til bageren og køber rundstykker for at læse bynavnet på posen.
Bagstag
Fast line (wire) fra maste-toppen til bådens agterste punkt. Stag fra fokkegodset til dæk ud for cockpittet til at stramme forstaget med.
Bailer
Hul i bunden af båden, som kan åbnes og lukkes efter behov. Kan tømme båden for vand under sejlads
Bak
Stille sejlene til at modvirke fremdrift / sejle baglæns
Bakket fok
Fok, der føres på luv side, idet luv fokkeskøde er halet tot. Bruges til at bremse båden
Ballast
Vægt, der skal stabilisere båden. Joller har sjælden indbygget ballast, i kølbåde er ballasten en del af kølen
Barber-hal
Skødeviser-system. Tovværks- eller wirestrop med blok, hvorigennem skødet er ført, så skødepunktet på en nem og simpel måde kan reguleres frem, tilbage, ind og ud efter ønske under sejladsen.
Barm
Et hjørne af et sejl, f.eks. skødebarm, faldbarm, halsbarm, nokbarm
Barometer
Instrument til måling af luftens tryk (lavt tryk indikerer dårligt/foranderligt vejr)
Beauforts skala
Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan)
Beholdne distance
Distancen over havbunden (grunden) i modsætning til distance gennem vandet
Beholdne fart
Bådens fart over havbunden (grunden) i modsætning til fart gennem vandet
Beholdne kurs
Bådens retning over havbunden (grunden) i modsætning til retning gennem vandet
Bekneb
Sætte noget i klemme, f.eks. et skøde for at holde det fast. Kan også ske uforsætlig
Bermudarig
Den mest brugte form for rigning på moderne sejljoller. Kendetegnet ved et agterlig, der buer bagud og holdes oppe af sejlpinde
Bermudasejl
Højt trekantet mastesejl anbragt på bom. Det almindeligste storsejl på lystbåde.
Beslå
At pakken et sejl sammen på bom eller stag, f.eks. ved brug af sejsinger (sejldugsstrimler)
Bestik
Skøn stedbestemmelse i navigation. Regnskab over sejlede kurser og distancer, så man kan regne sig frem til en gisset position.
Bidevind
Sejlretning så tæt på modvind som det er praktisk. En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart
Bifyr
Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området
Bilbrev
Et skibs "dåbsattest". Skal indeholde skibets navn, byggeår, værft, mål og andre oplysninger af betydning for retshandlinger.
Bindereb
Rebesystem, hvor storsejlet bindes til bommen, modsat rullereb, hvor det rulles om bommen.
Bjærge
Eksempelvis at tage en overbordfalden person ombord, at tage et anker ombord. Et sejl bjærges, når det nedhales. Et skib kan bjærge sig godt i søen
Bjærgemærs
En redningskrans, hvortil der fæstet en line med flag- eller lysbøje, så en overbordfalden lettere kan findes i søen
Blok
Instrument, som holder/fører en line i en bestemt retning eller som hjælp til løft af tunge opgaver. Hjul indfattet i et "hus", hvorigennem tovværk føres
Blooper
Meget stort forsejl til sejlads med vinden.
Bolværk, kaj
Anlægsplads i havn lavet af træstammer. Selve ordet bolværk (s:bålverk, e:bulwark, t:Bollwerk) bruges på de andre sprog mest i andre betydninger.
Bom
Vandret stang, normalt til at holde et sejl strakt fra en mast. Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt
Bomdirk
Wire eller tovværk fra bommens nok (yderende) gennem en blok ved mastetoppen eller ført til agterstaget. Bomdirken forhindrer, at bommen "falder ned", når storsejlet er bjærget
Bomlig
Underkant af storsejl
Bomnedhal
System til ændring af svanehalsens (bommens fastgørelse til masten) højde over dæk
Bomning
At vende båden ved at dreje agterenden mod vinden (kovending). At skifte halse med vinden agtenind under vendingen, så bommen slår over til modsat side. Modsætning er stagvending.
Bomstol
Stativ, som støtter bommen, når storsejlet er bjerget
Bomudhal
Tovværk eller wire til at trække storsejlets underlig ud til bomnokken
Bord
De planker, bådsiden er lavet af
Bordfylde
Båden fyldt med vand til det flyder over
Bov
Den del af bådens sider, der er nærmest stævnen
Bovbølge
Den bølgebevægelse, der opstår af, at boven skubber vandet til side.
Bovspryd
Stang, der stikker frem foran båden og bærer forreste sejl
Brakvand
Halvfersk vand med under 2½ % saltindhold
Bredde (-grad)
Ved et steds bredde forstås et steds afstand, nord eller syd, fra ækvator målt i grader
Bredde, bådens
Bådens største bredde
Brådsø
Bølge med kam, der knækker for oven, så det bruser hvidt. Bølge, hvor toppen vælter over (p.gr. af vind eller søbundens hævning)
Bugt
Bugt ind i landet eller løkke på tovværk
Bundbrædder
Sammensatte brædder, der danner dørken ("gulvet")
Bundkending
En let berøring af bunden, uden at båden sidder uhjælpelig fast. Opleves f.eks. i tilsandede havneindløb.
Bundmaling
Maling, som afgiver gift for at forhindre bunden i at gro til med dyr eller alger.
Bundprop
Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land.
Brøkdelsrig
Variant af bermuda-riggen, hvor forstaget ikke går helt til mastetop men ca. 7/8 op
Bund
Undersiden af båden
Byge
Stærk vind i en kortere periode, ofte ledsaget af regn
Bøje
En flydende ting (f.eks. en bold), som er fastgjort til søbunden og som kan bruges som mærke ved sejlads eller som fortøjningspunkt. Forankret tønde til farvandsafmærkning eller fortøjning
Bådbund
= Bund BådshageStage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m.
Bådsmandsstol
Et sæde til at hejses op i masten i, f.eks. for at foretage småreparationer.
Båke
Bygning af træ eller sten, ofte pyramideformet, til kendemærke for søfarende
C.
Clamcleat
Klemme med skrå riller, som et skøde kan klemmes fast i
Cockpit
Besætningens opholdssted udendørs.
Cunningham hal
En line, som trækker storsejlets nederste forhjørne nedad og fremefter. Tovværk skåret gennem et øje, der er placeret et lille stykke oppe på storsejlets forlig. Hjælpemiddel til at stramme forliget og dermed regulere sejlets facon.
D.
David
Mindre kran til at hejse en båd op med
Deplacement
Vægten af det vand, en båd fortrænger (=bådens vægt)
Deplacement båd
En båd, der synker dybt ned i vandet
Deviation
Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs
Deviationstabel
En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser
Diamant
Speciel del af Trapez-jollens stående rig, som udgår fra mastens fod
Dinette
Aptering med tværskibs sofa-arrangement og pantry over for langs den ene side af båden
Dobbelt halvstik
Meget brugt stik (eks. midlertidig fortøjning), som er let at løse
Drivanker
Anordning (f.eks. en pose/spand m. hul i), som kan holde båden på langs af vinden i hårdt vejr eller ved havari
Dræg
Et let, firegrenet anker, som kan foldes sammen
Duc d'albe
Mindst 3 kraftige pæle skråt nedrammede i bunden og holdt sammen foroven. Til at fortøje eller forhale ved. Siges at være opfundet af hertugen af Alba, deraf navnet.
Duve
Betegnelse for et skibs langsgående bevægelser i søen. I modsætning til rulle, som er sideværts bevægelse.
Dybgang
Afstand fra vandlinie til bådens dybeste sted
Dæk
Øverste gennemgående vandrette plan på en båd
Dønning
Lang, afrundet bølgebevægelse, som ikke skyldes vind på stedet. Kan være rester af tidligere bølger eller bølgegang i nærheden
Dørk
Gulv i rum, normalt indendørs, i åbne joller i cockpittet. Bådens gulv i kahyt, cockpit o.l
E.
Ebbe
Laveste vandstand som følge af tidevandet
Ekkolod
Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser
Ende
Kort stykke tovværk
Europa-jolle
Enmands kapsejlads jolle
F.
Fald
Tovværk eller wire til at hejse sejlet med
Faldbarm
Tophjørnet af et sejl. Det sejlhjørne, hvor faldet sættes fast
Falde af
Ændre kurs bort fra vinden (så vinden kommer mindre forfra og mere fra siden)
Faldereb
Tov, som hænger ud over siden på et skib, til at holde i, når man stiger ombord
Farvand
En sejlrute i havet, ofte afmærket med sømærker
Fastgøre
Anvendes især om fastgørelse af fortøjninger og skøder
Fender
Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller anden båd
Fenderliste
Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd
Ferskvand
Ferskvand forekommer i søer, floder og vandhaner
Finnekøl
Kort, dyb køl
Fire
Slække ud på tovværket, så der kan holdes igen under slækningen.
Fjernkending
Genkendelse af fartøj på silouetten
Flagknob
Knob, som er velegnet til sammenbinding af to liner af forskellig tykkelse
Flagspil
Flagstang
Flettet line/reb
Line, der består af en flettet strømpe uden om en kerne. Kernen kan være langfibret eller flettet.
Flod
Højeste vandstand som følge af tidevandet
Flot
Skibet er fri af grunden. Anvendes ofte om skib, der har været grundstødt
Flove
Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje
Flying Dutchman
Flerpersoners kap-sejladsjolle
Flyvende hollænder, den
Spøgelsesskib, dømt til at sejle på havene, fordi kaptajnen, der lå i modvind ved Kap Det Gode Håb, svor på, at han nok skulle nå frem, om han så skulle sejle til evig tid.
Flynder
Plastplade i toppen af storsejl som stabiliserer sejlet
Fok
Stagsejl, der sættes lige foran den forreste mast (såfremt en fok væsentligt overlapper storsejlet, kaldes sejlet en genua)
Fokkefald
Den line, som bruges til at hale forsejlet op med
Fokkemast
Forreste mast på en båd med flere master (er det den højeste mast er det stormasten)
Fokkeskøde
Den line, der bestemmer og holder fokkens udsving i forhold til båden
Fokkestag
Fast line fra bådens stævn til mastetoppen som fører fokken
Foran for tværs
En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90° om styrbord eller bagbord)
Fordæk
Forreste del af øverste gennemgående vandrette plan i båden
Forhale
At flytte båden fra et sted i havnen til et andet uden at hejse sejl eller starte motor
Forlig
Sejlets forreste kant (på storsejl: mastelig)
Forpik
Skibets forende, hvor det spidser til
Forsejl
Sejl, som føres foran masten
Forstag
Det stag, der går fra stævnen til mastetoppen. Wire fra stævn til mastetop, eller ved brøkdelsrig: til i nærheden af toppen, til afstivning af masten
Fortøjning
Liner, der fastholder båden til kaj, pæl eller bøje (på tysk: Festmacher: til land, Vertäu: til anker eller bøje)
Fortøjningsbøje
Bøje til at fortøje ved, "ligge for svaj"
Frokostanker
Lille, let håndterligt anker i lystbåde. Til kortere ophold, da det ellers er for lille. Ofte et dræg (se dette)
Fribord
Skrogsiden over vandlinien. Fribordshøjden er sidens mindste højde over vandet
Friske (vind)
Vindstyrken øger
Frølår
Består af 2 drejelige rillede skiver, som et skøde kan sættes i klemme imellem
Fuldrigger
Traditionelt skib med råsejl på alle (mindst 3) master
G.
Gaffel
Skråtstillet bom som peger agterud og som bærer et gaffelsejl. Ofte med en bom i sejlets underkant
Gaffelrig
Rigningstype, hvor storsejlet bæres af en skråtstillet bom.
Gaffelsejl
Firkantet sejl, som holdes udspilet af en bom, gaflen, langs overliget af sejlet
Gaj
Mest anvendt om den line, der holder spilerbommen på plads i sideretningen. Mere alment om støtteliner sideværts.
Gast
Besætningsmedlem
Gelcoat
Yderste lag på skroget på en glasfiberbåd. Tæt og vejrbestandig
Genua
Stor fok til brug i normal og let vind, der væsentligt overlapper storsejlet
Glasfiber
Kunstigt frembragt materiale, som er velegnet til at bygge både af
Gie
Blokke med mere end 2 skiver kaldes gieblokke. En talje, der indeholder mindst én 3-skåren blok, kaldes en gie eller gi (kendt fra krydsogtværs)
Gire
Frivillig eller ufrivillig afvigelse fra kursen ("så en søslange ville brække ryggen i kølvandet")
Gisse
Bedømmelse af afstand eller position ved øjemål eller ved beregning ud fra sejlet kurs og distance
Guntersejl
En slags gaffelsejl med næsten lodret stående gaffelbom, som rager højere op end masten. Ligner således et bermudasejl.
Gæsteflag
Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn
Gøs
Mindre flag på stang i stævnen
H.
Hale
At trække, f.eks. i et skøde
Hals
Sejlets nederste forreste hjørne
Halsbarm
Betegnelse for det nederste, forreste hjørne af et sejl
Halse (bomme)
Vende båden med vinden agten ind under vendingen, så bommen slår over til den anden side. Modsat stagvende.
Halse (på en h.)
En båd sejler på den halse, styrbord eller bagbord, som vinden kommer fra
Halv vind
Med vinden vinkelret på båden, lige fra siden.
Hanefod
Wirestrop til fordeling af træk, f.eks. på spilerbom
Havblik
Vindstille, så havet er blankt som et spejl
Havkrydser
Tidligere: et robust, søgående fartøj. Nu: enhver båd med køl og sejl.
Havnefoged
Havnens højeste myndighed. Opkræver havnepenge og anviser måske plads
Havstok
Kanten mellem hav og land, strandkanten (Ordet optaget i sproget fra jysk i 19. årh.)
Holdebund
Søbund, som kan tillade et anker at holde en opankret båd
Hulkel
Rille på mast eller bom, hvorigennem sejlets tovværkslig føres
Hundekøje
Stikkøje, hvor køjen helt eller delvis er stukket fra kahytten ud under kistebænkene i cockpittet
Hundevagt
Vagten fra midnat til kl. 4 når man går søvagt (sejler døgnet rundt)
Hurtigreb
Rebesystem, hvor sejlarealet mindskes ved at trække i en enkelt line
Hæk
Den del af bådens bagende, som stikker agterud for vandlinien. Den alleragterste del.
Hækbølge
Bølgen, der breder sig skråt agterud efter båden
Hækstag
Line eller wire som støtter masten bagud på langs af båd-en. Kan bruges i bådens trim til at bøje masten bagover i hårdt vejr
Højde
Man har "højde nok", når man kan nå sit bestemmelsested uden at krydse
Håndliste
Gribeliste på ruftag og andre passende steder
Hård vind
11-13 m/sek. Store bølger og skumsprøjt
I.
Idvand
Strøm langs land, der løber i modsat retning af strømmen længere ude
Inspektionslåg
-Luge hul i skroget til eftersyn og reparation af båden
J.
Jagt
Traditionel skibstype med en enkelt udelt mast (kutter). Enmastet lastfartøj med mast i et stykke. Ofte gaffelrigget og med flere forsejl. Ej at forveksle med Yacht, som er et lystfartøj
Jolle
Enkeltblok med line i
Jolle
Lille båd til fremdrift med sejl, årer eller motor. Ofte forsynet med løs køl eller uden.
K.
Kabys
Skibskøkken. Hvis det ikke er et særsklit, aflukket rum, kaldes det for pantry
Kahyt
Indendørs opholdsrum på et skib
Kalfatre
At banke værk af jute ind mellem skibsplankerne for at tætte skibet
Kanaleffekt
Den effekt, som vinden får ved at passere mellem forsejl og storsejl
Kappe
Den bagerste buede kant af storsejlet på bermuda-riggen. Den del af et sejls agterlig, der krummer udenfor en ret linie fra skødebarm til faldbarm
Kapsejler
Båd, som er bygget til kapsejlads
Kardansk ophæng
Tillader kompasset at hænge vandret uanset bådens stilling
Kaste los
Tage fortøjningerne ind og sejle
Kattepoter
Effekten af et vindpust på spejlblankt vand. Som små skygger, der "løber" på vandet
Kavitation
Det fænomen, at skruen løber rundt i vandet uden at trække, fordi vandet "koger" omkring skruen
Kegle
Trekantet figur til ophængning i riggen, hvis en sejlbåd fører sejl og drives af motor
Ketch
Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står foran rorstammen.
Kicking strap
En line, som holder bommen nede ved sejlads på halvvind eller bidevind. Taljesystem eller tilsvarende, der går fra mastefod til underkant af bom et lille stykke ude. Den benyttes ved sejlads på læns for at holde bommen nede, så sejlet er strakt
Kiming
Den synlige grænselinie mellem himmel og hav
Klabautermand
Sønisse. Kan som nissen være hjælpsom. Nogle mener, han varsler ulykke.
Klampe
Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l.
Klinkbygget
Træbåd, hvor bordene (plankerne) er lagt udenpå hinanden
Klodsrebet
Sejlene snøret sammen for at mindske sejlfladen i hårdt vejr
Klos
Klos op ad = tæt op ad
Klosrebet
At rebe (mindske sejl) så meget, som det er muligt
Klys
Beslag af form som en kæbe med 2 flanger, hvori fortøjningen lægges, så den ikke skamfiles over bådens kant
Klyver
Forreste forsejl, når der er flere Knob"Regelementerede", sikre knuder, som er lette at binde og løse.
Knob
Fartmåling, 1 knob = ca. 1,84 km/t. - 1 knob = 1 sømil/time
Knækspant
En metode at bygge både på, hvor der benyttes plader, som kun bøjes den ene vej og danner bøjede flader
Koffardi fartøj
Handelsskib (i modsætning til krigsskib)
Kommando
Meddelelse om hand-linger, der skal udføres for at sikre sejladsen
Kompas
Retningsviser en med magnetisk nål som viser mod nord. Nålen er ophængt midt i en cirkel, som er delt op i 360 (400) streger
Kompaspejling
Sigte i en bestemt retning med hjælp af et kompas
Kompasstreg
En del af inddeling-en af et kompas
Kompas linie
Ret linie i kortet mellem to punkter (kompassejlads, mods. storcirkelsejlads)
Kordel
De tråde, hvoraf et tov eller en wire er snoet
Kovende
Det samme som at bomme, dvs. vende til ny halse med vinden agten ind. Modsat stagvende.
Kovs
Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der kan indsys i tov eller wire for at skabe et solidt øje
Krapsø
Korte, uberegnelige bølger. Nye bølger af pludselig opstået vind eller vind mod strømmen
Kravelbygget
Træbåd, hvor bordene (plankerne) er lagt kant mod kant
Kronometer
Meget nøjagtigt søur. Bruges til bestemmelse af længdegrad
Krydse
At sejle bidevind skiftvis på styrbords og bagbords halse for at komme op mod vinden
Krængning
Båden hælder p.g.a. vindens pres i sejlet
Krængningsmåler
Pendulophængt viser, der på en gradskala viser bådens krængningsvinkel
Kuling
Stærk vind. 14 -16 m/sek. Høje bølger og fygende skum
Kurs
Sejlretning
Kutter
Enmastet båd med to stagsejl foran masten. Inderste stag med fokken fra fordæk til et stykke under mastetoppen, yderste stag med klyveren fra forpeaken, evt. fra bovspryd, til mastetop. Eller et fiskefartøj.
Kuldsejle
At vælte med en båd. Sker som regel kun for joller uden ballast.
Kurs
Den vej, båden sejler. Beholden, sejlet eller styret kurs
Kvejle
At oprulle tovværk
Køl
Underste part af båden. Sikrer stabilitet og begrænser afdrift
Kølbåd
Båd med fast køl, normalt ret stor båd med sovepladser
Kølhaling
At krænge et skib over på siden, så man kan komme til at skrabe eller reparere bunden
Kølsvin
Rummet umiddelbart over kølen, under bundbrædderne. (træbåde: planken, som kølen er fastgjort til)
Kølsværd
Løs køl som kan tages helt op på en jolle
Kølvand
Uro i vandet efter sejlende båd
L.
L.O.A.
"Længde over alt" største længde på en båd fra forreste punkt til bagerste punkt
Landbrise
Lokal vind, der blæser fra land ud over søen. Forekommer, når luften over søen er varmere end over land og derfor stiger til vejrs, i reglen hen på natten.
Landkending
Få land i sigte
Landkrabbe
En stakkel, der ikke sejler
Lanterne
Lys, som båden skal føre om natten
Laser-jolle
Enmands kapsejlads-båd
Lejder
Bådstige eller trappe
Let
Et skib, som ikke er fortøjet, forankret eller på grund, er let.
Levang
Stiv børste med langt skaft til at vaske dæk med
Leve
Et sejl lever, når det blafrer i vinden og ikke står roligt udspændt
Lig
Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig
Livline
Kort line med brandmandskrog. Bæres af besætning for at hindre overbordfald
Lod
Blylod i line til at måle vanddybden med. Bruges også om ekkolod
Lodskud
En måling af vanddybden
Log
Instrument til måling af bådens fart gennem vandet
Logbog
Bog, hvori alle hændelser vedrørende skibet, rejsen, vejret osv. indføres. Dens officielle navn er skibsdagbogen
Luffe
At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet (så vinden kommer mere forfra)
Lugger-sejl
Traditionel rigningstype med asymmetrisk sejl, som hænger ned fra en langsgående rå
Luv
Luv side er vindsiden af båden, hvor vinden kommer fra, modsat læ
Luvart
Samme som luv
Luvgirig
Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes
Læ
Læ side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden
Lægirig
Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes
Læk
En utæthed under vandlinien
Længde (-grad)
Ved et steds længde forstås et steds afstand øst eller vest for 0-meridianen (Greenwich) målt i grader
Længde (bådens)
Længde på skib, længde på vandlinie
Læns
Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns
Lænse (øse)
Sejle med vinden. Også: tømme båden for vand (på dansk og svensk også: at sejle for læns)
Lænseport
Åbning i skanse-klædningen, som åbner når der er overtryk af vand fra dækkets side
Lænsepumpe
Pumpe, ofte fast monteret, til at pumpe bundvand ud af båden med
Lænseprop
Prop, som lukker et hul, der er beregnet til at tømme båden for gennem
Lænsestag
Samme som agterstag eller slørstag
Løbende gods
Alle liner, der er til at hale i: fald og skøder. (Mods. stående gods: vant og stag.)
Løje (af)
Om vind, der aftager
Løjgang, løjbom
Line, der går tværs over bådens agterpart og fører en talje fra skødet. Tværgående skinne, hvortil storskødet fastgøres, så skødningen kan justeres sidevis
Lønning
Øverste kant på bådens side, hvor siden er over dækkets plan
Låring
Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet
M.
Mand over bord
M.O.B. speciel vigtig række af manøvrer - navnet siger hvorfor
Marine
Søforsvaret. Krigsflåden til forskel fra koffardien, handelsflåden
Mast
Lodret stang, som bærer bådens sejl. Afstives af stag (på langs) og vanter (på tværs)
Mastefod
Anordning, f.eks. en træklods, som masten stilles i/på for at hindre at masten bevæger sig til siden og som måske spreder mastens tryk mod bådens bund eller dæk
Mastehul
Hul i dækket, hvori masten sættes som f.eks. på en Laserjolle
Mastelig
Storsejlets forreste kant, som følger masten
Mastespor
Det beslag, masten står i
Mastetop
Toppen af masten
Masthead-rig
Rigning, hvor forstaget går helt op til toppen af masten (modsat brøkdelsrig)
Meridian
Længdegrad. Storcirkel, der går fra pol til pol på jorden
Merlespiger
Spids jernpind til at adskille kordelerne med ved splejsning af reb
Mesan
Bagerste sejl på en ketch eller yawl
Misvisende nordpol
Den retning, som kompasset viser som nord. Retvisende nord er den geograf-iske nordpol
Misvisning
Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord
Monsun
Årstidsvinde, som skyldes forskellig opvarmning af have og kontinenter. Optræder især i Indiske Ocean og vestlige Stillehav
Morild
Hvidgrønt lys i vandet. Skyldes myriader af encellede dyr og plankton, som lyser op ved mekanisk påvirkning, f.eks. i kølvandet på en båd. Også i danske farvande
Mærke
To genstande over et kaldes på dansk et mærke (ental). En linie gennem de to genstande giver en stedlinie.
N.
Naje
Surre noget fast med tynd line
Nathus
Lille lukket kasse med vindue, hvori kompasset sidder
Navigation
At finde vej til søs
Nedhal
Line, som holder sejlet nede mod f.eks. bommen, eller som bruges til hale noget ned med
Nipflod
Mindste højvande. Indtræffer, når sol og måne hver 14. dag trækker på tværs af hinanden i vandet.
Nok
Yderste ende (rundholt) af f.eks. bommen.
Nokbarm
Bagerste nederste hjørne på storsejlet
Nødblus
Signalgiver til at påkalde opmærksomhed hvis man kom-er i knibe
Nåd
Spalter mellem dæksplanker eller bordplanker
O.
Om læ
Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig i båden
Ombord
Man er ombord, når man opholder sig i båden
Ophal, bomophal
Ophal til (spiler-)bom for at holde bommen i ret højde
Opskud
Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene eller motoren er holdt op med at trække
Ottetalsknob
Knob, som ofte bruges til at hindre en line i at løbe ud gennem en blok - stopperknob
Over et
Når man kan se en genstand lige over og bag en anden, siges de to genstande at være over et.
Over stag
At gå over stag = at stagvende .Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat bomme.
P.
Padle
Åre med kun ét åreblad - det, at ro med en padle
Pantry
Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum. Indrettet i et særskilt rum kaldes kabys.
Pariserøje
En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk
Passat
Tropisk vind, som nord for ækvator blæser fra NO og syd for ækvator fra SO. Blæser hele året, men flytter sig lidt mod nord eller syd efter årstiden.
Pejling
Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles, målt i forhold til sejlretningen (relativ) eller fra nord (absolut)
Pik
Den yderste ende af gaflen, dvs. den bom, der sidder for oven i et gaffelsejl
Plane
Båden bliver p.g.a. farten løftet op så den glider hen over vandoverfladen
Plat læns
Når båden sejler med vinden nøjagtig bagfra
Plat vind
Vinden ret agterind
Platgattet
Betegnelse for båd, som har fladt agterspejl. Modsat spidsgattet.
Plimsoll-mærke
Et mærke, malet på skibssiden, som viser, hvor dybt skibet må lastes sommer og vinter i forskellige farvande, bl.a. fersk og salt vand. Opkaldt efter Lord Plimsoll, som gjorde et stort arbejde for sikkerheden til søs.
Position
Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt
Prædikestol
Forpulpit: Krafigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit)
Purre
Vække nogen, f.eks. purre vagten (til næste vagttørn)
Pøs
Spand
Pælestik
Stik, der laver et fast øje på en line
Påkommende sted
Det sted, man planlægger sejladsen til.
Pålandsvind
Vind, der blæser fra søen ind over land - kysten er i læ af båden
R.
Radarreflektor
Metalanordning i toppen af masten som skal kunne reflektere radarbølger
Rank
Om båd, der let krænger for vinden (i modsætning til stiv)
Rat
Styrehjul på en båd som erstatning for en rorpind. Anvendes især på større både
Rebehuller
Huller i sejlet som benyttes til at snøre sejlet sammen for at mindske sejlfladen
Rebeline
Line, som bruges til at snøre et sejl sammen med for at mindske sejlfladen
Rebe
At snøre et sejl sammen for at mindske sejlfladen, mindske sejl.
Rebe ud
Hejse fulde sejl igen
Red
Ankerplads uden for en havn
Redningsflåde
Gummibåd, som normalt er pakket sammen til brug i nødsituationer
Redningskrans
Rund eller hesteskoformet genstand med god opdrift. Kan kastes ud til overbordfaldne
Redningsudstyr
Forskelligt grej, som er nødvendigt for at redde evt. nødsituationer
Redningsvest
Vest med så meget opdriftmiddel i kraven, at den kan holde hovedet på en bevidstløs oven vande
Relativ vind
Den egentlige vind - resultatet af naturlig vind og bådens fremdrift
Retvisende nordpol
Den geografiske nordpol
Rig
Mast, bom, vant, stag, fald og sejl
Rigning
= Rig
Ringdæk
Dæk hele vejen rundt om cockpittet på en åben båd
Ror
Drejelig plade, som stikker ned i vandet bag ved kølen. Styrer båden
Rorgænger
Det besætningsmedlem, som i øjeblikket styrer
Rorpind
Vandret pind, som bruges til at dreje roret med
Rorpindsforlænger
Løs pind, som kan forlænge rækkevidden af en rorpind f.eks. når en sejler hænger ud over siden på en jolle
Ruf
Kahyttens overbygning
Rulle
Skibets tværgående bevægelse i søen. Modsat duve, som er langsgående bevægelse.
Rullereb
Rebning ved at rulle storsejlet rundt om bommen, eller fok / genua om forstag
Rum vind
Vind fra retninger agten for tværs
Rumme
Om vinden, når den drejer agterover
Rumskøds
Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind
Rundgattet
Båd med rund agterpart
Rundholt
Fællesbetegnelse for runde stænger (mast, bom, spryd o.s.v.)
Rundkovs
Cirkelformet kovs, f.eks. pariserring
Rundtørn
En ekstra omgang med linen efter udførelse af et knob
Ræling, lønning
Bådens kant, "rækværk"
Røstjern
Beslag i dæk eller skrogside til at fastgøre vanter og stag i.
Rå
En bom, der anbringes på tværs af båden for at bære sejl og som fæstes til masten midt på råen, (flertal: ræer)
Råbåndsknob
Knude, som er velegnet til sammenføjning af to ens liner RåsejlSejl, som hænger under en rå
S.
Salingshorn
Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten
Saltvand
Havvand, vand med over 2,5% saltindhold
Samsonpost
Særlig stærk pullert på dækket (forankret i bådens konstruktion)
Scepter
Stålstøtte for søgelænder
Sct. Elmsild
Ildkvaster på spidserne af rundholterne. Skyldes elektriske udladninger i atmosfæren. Især i forbindelse med tordenvejr.
Sejl
Stykker af stof, som ved vindens hjælp skal drive båden gennem vandet
Sejlareal
Den samlede m2-størrelse af sejl, som en båd fører ved en bestemt sejlkombination
Sejlbane
En bane af flere bredder stof, som et sejl syes sammen af
Sejlet distance
Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log). I modsætning til beholden distance
Sejllomme
Lomme i sejlet til en sejlpind
Sejlnåd
Sømmen, hvor sejlet er syet sammen
Sejlpind
Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe til at sætte sejlpinde
Sejlslæde
Glidere, som holder storsejlets forlig fast til masten
Sejsing
Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag med
Sekstant
Navigationsinstrument til at måle vinkler, specielt solhøjden, med. (KUN i dagslys)
Selvlæns
Indretning til automatisk at tømme båden for vand under sejlads - f.eks. bailers el. cockpit.
Sjækkel
U-formet bøjle med en tværpind mellem grenene. Bruges til fastgørelse og samling
Skandæk
Yderste planke i bådens dæk
Skaffe
At spise ombord er at skaffe.
Skamfile
Om slid på f.eks. en fortøjning, der ligger over en skarp kant
Skivgat
Blokskive anbragt i en smal åbning, f.eks. i mast med indvendige fald
Skonnert
Tomastet båd, hvor forreste mast er mindst, evt. med to lige store master
Skonnertsejl
Sejl, som er anbragt på langs af skibet med den ene side op ad masten. Sejlet har bom og gaffel (skrå bom i overkanten af sejlet)
Skot
Vægge imellem rummene i en båd
Skralle
Når vinden under sejlads ændrer retning mere forfra
Skrog
Selve båden, skallen, som indeholder det hele
Skude
Gammeldags betegnelse for alle slags fartøjer. Senere mest om lastfartøjer ("Pæreskuder" om både, der sejlede frugt fra Fyn til København). Nu oftest i nedsættende betydning.
Skvætbord
Lavt bræt på højkant til at skærme mod sprøjt og vand på dækket. Cockpitkarmen er et skvætbord
Sky
Fortættet vanddamp, som svæver i en vis højde. Er højden nul, kaldes det tåge.
Skydekappe
Luge i ruftag over kahytsnedgang
Skylight
Ovenlysvindue i kahytten
Skære
Afvige fra en kurs med vinden ret agten ind for at opnå større fart.
Skære op
Dreje båden tættere mod vinden. At styre båden mere (for meget) op mod vinden
Skæring
Med spiler så tæt til vinden som muligt - ca. halvvind
Skøde
Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene
Skødebarm
Det sejlhjørne, der er nærmest skødet
Skødeklemme
Klemme som kan holde skødet i en bestemt position
Skødeskinner
Skinne på dækket, hvorpå skødeviserne sidder
Skødespil
Tromle med håndtag til at stramme skøderne med
Skødeviser
Blok eller øje, som skødet går igennem
Skødevogn
Vogn på løjbommen, hvortil storskødet er fastgjort
Slag
Sejlet distance på en bov under krydsning
Slingrebræt
Bræt, der hindrer sovende i at falde ud af køjen eller maden i at glide ned af bordet, når båden krænger
Slipstik
Knude, som kan løsnes ved at man trækker i tampen
Sloop
Rigtype på traditionelt skib, med kun en udelt mast
Slup
Tidligere: En mastet lastfartøj med mast i to stykker (undermast og stang). Nu: lystfartøj med en mast og et enkelt forsejl, modsat kutter, som har to forsejl
Sluse
Bassin med port i begge ender, Anvendes når man skal sejle mellem farvande med forskellig overfladehøjde
Slække ud
Lade en line blive trukket ud, f.eks. lade bommen svinge ud med slæk (løst) skøde. Slappe, løsne.
Slør
Vinden ind fra retninger agten for tværs til ca. 1350 på sejlretningen. Vinden kommer ind mellem halvvind og læns
Slørstag
Samme som agterstag og lænsestag
Smakke
Ketch- eller yawlrigget fiskefartøj
Smult
Søen er smult, når den kun brydes af lette bølger
Spidsgattet
Betegnelse for båd, som løber ud i en spids bagtil som f.eks. Spækhuggeren
Spil
Fast monteret instrument til at hjælpe med tunge træk af f.eks. skøde
Spiler
Meget let og stort tre-liget sejl, der nærmest har facon som en del af en ballon. Det anvendes til sejlads med vindretninger fra agter til tværs
Spilerbom
Spilerens private bom, som kun sættes op, når spileren skal i brug
Spilhåndtag
Håndtag til at dreje skødespillet med
Spilerstage
= Spilerbom. Stage af træ eller aluminiumrør til at "udspile" en spiler eller genua mod luv med, når der sejles rumskøds
Spilkop
Cylinder med konkave sider, som hjælper med tunge træk. Løber den ene vej, bremser ved tilbageløb
Splejsning
Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at sno kordelerne ind og ud mellem hinanden
Sprayhood
Sejldugskaleche over kahytsnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ
Spring (båd facon)
Dæksplanets kurve set fra siden: positiv spring, hvis stævnene er højere end midten af båden, negativ spring, hvis båden "hænger med enderne"
Spring (fortøjning)
Fortøjningsline, der sikrer båden mod at bevæge sig frem og tilbage, når den er fortøjet
Spryd
Rundholt, som "stikker ud", f.eks. bovspryd
Sprydsejl
Firkantet storsejl på mindre både, som holdes udspilede af en stage diagonalt fra nederste forreste hjørne af sejlet til øverste bagerste hjørne. F.eks. som på en optimistjolle.
Sprydstage
Løs bom, som anbragt diagonalt over et firkantet sejl holder det strakt
Spygat
Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende
Stag
Liner eller wirer, som støtter masten (-erne) på langs af båden. Stålwire i bådens diametralplan til af stivning af masten
Stagsejl
Sejl, der er beregnet til at sidde på stagene - f.eks. en fok
Stagvende
Vende båden, så den har stævnen i vinden under vendingen. Modsat af bomme
Stedlinie
Den linie, man befinder sig på, når man har to kendte pejlemærker over et
Stik
Knude til fastgørelse af tovende
Stikke ud
Slække
Stiksværd
Kølplade, som er helt løs. Holdes normalt i position helt eller halvt nede eller helt oppe ved hjælp af en elastik
Stiv
Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank)
Storm
Meget hård vind, 25 - 28 m/sek. Nedsat sigtbarhed gr. fygende vand. Sejlads utilrådelig
Stormast
Største mast på båd/skib.
Stormsejl
Specielt små og stærke sejl.
Storsejl
Bådens største sejl, hovedsejlet. Sejlet på bagkanten af masten.
Storsejlsfald
Line til at hale storsejlet op med
Storskøde
Linen, der afgør, hvor meget bommen med storsejlet svinger ud til siden
Streg
Gammel (hollandsk) kompasinddeling. Cirklen inddeles i 32 streger, der så hver svarer til 11,25 grader.
Stropper
Fodstropper: bånd, der er beregnet til at anbringe fødderne under når man hænger i en jolle
Strutter
= Salingshorn
Strømforhold
Vandets bevægelse over grunden. Relevant for navigation
Strømtrekant
Visualisering af strømmens virkning på kursen ved indtegning på søkort
Styrbord
(Ting til s.) bådens højre side i sejlretningen.
Styrbord bov
Om båd, der sejler med styrbord side nede i vandet, vinden ind fra bagbord. Det samme som bagbords halse
Styrbord halse
Angivelse af bådens retning i forhold til vinden.
Styrefart
Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret
Stævn
Bådens forende. Bådens forreste, skarpe kant.
Stævnrør
Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer
Stående gods
Den del af bådens liner, som altid står fast (stag - vant) (også stående rig)
Stående rig
Den faste del af riggen, vant og stag.
Svaber
Langskaftet kost til rengøring af båden. Oprindelig lavet af optrevlet tovværk.
Svaje
Når en båd ligger fortøjet til pæl, ankerbøje eller anker
Svanehals
Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned
Svirvel
To metaløjer, samlet med et dreje led.
Sværd
Løs køl, en plade som kan sættes i et hul i skroget
Sværdkiste
Et hul gennem bådens dæk og bund, som (stik)sværdet passer til
Sænkekøl/ Svingkøl
Kølarrangement, til at forhindre afdrift, som kan sænkes resp. svinges ned ved behov
Svømmevest
Redningsvest uden krave. Svømmevesten nødvendiggør, at svømmeren er ved bevidsthed, da den ikke kan holde bærerens hoved oppe
Sydvest
Vandtæt hat med bred skygge forlænget bagi, så vander løber ned udvendig på ryggen.
Sænkekøl, sværd
Køl uden særlig vægt. Stikkes ned i vandet gennem sværdkisten. Især til joller
Søbrise
Vind, som fremkommer p. gr. af ændringer i landtempe-ratur i forhold til vandtemperatur
Søgelænder
Består af prædikestol (også kaldet pulpit) i stævn og pulpit agter (=pushpit) forbundet med liner gennem sceptre placeret langs lønningen. (De svenske og engelske betegnelser dækker kun linerne)
Søkort
Geografiske optegnelser over havområder, med relevante oplysninger om bl.a. strøm- og havneforhold Sømil1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter
Søsportskort
Specielle søkort til brug for fritidssejlere
Søsyge
Skyldes unormal påvirkning af balancenerven.
Søvejsregler
Havets færdselslov. Indeholder forskrifter om vigepligtsregler, lanterneføring m.m.
Søventil
"Hane" i bådens bund, f.eks. til afløb fra cockpit eller indtag for kølevand. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid
T.
Takling
Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op.
Takkelage
Alt stående og løbende gods: Master, bomme, vanter, stag, fald og skøder
Talje
Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet
Tidevand
Vandstandens stigen og falden p.g.a. månens træk i vandet.
Tilrigge
At gøre båden sejlklar
Tilsyneladende vind
Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden
Tofte
Planke, siddebænk som går på tværs af båden og som er beregnet til at sidde på
Tomme
1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter
Topbetegnelse
Sømærkers øverste kendetegn (røde cylindre, grønne kegler, 2 sorte kegler, 2 sorte kugler, rød kugle, gult kryds)
Toplys
Hvidt lys anbragt højt i diamentralplanet, og som lyser fra ret forude til 1121/2° på begge sider af skibet. Toplyset føres sammen med andre lys på maskindrevne skibe under kommando, når de gør fart gennem vandet. Der er særskilte lys for skibe beskæftiget med slæb, minestrygning etc.
Topsejl
Sejl over mastens hoved-sejl på traditionel rigning
Topvant
Det vant, der når højest på masten i hver side
Tot
At hale så stramt som muligt (udtales "tåt")
Trafikseparering
Ensretning af sejladsen i trafikerede områder
Trapez
Indretning til brug ved stabi-lisering af planende sejljoller, hvor besætningen hænger ud over siden i en wire fra masten
Trim
Optimering af bådens sejlsætning i forhold til vejret. Det, der kan gøres ombord på en sejlbåd for at forøge farten.
Trimline
Tynd line indsyet i en løbegang i et sejls agterlig (lidseline)
Trisse
Snorskive, som en line løber over i en blok
Tværs
Plan vinkelret på bådens diamentralplan (midterlinie), ret ud til siden
Tørn
At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil
Tågehorn
Apparat til at udsende advarselssignal med i tåge.
U.
Udhaler
Line som strækker sejlet ud ad bommen
Underdreje
Man kan ligge underdrejet med bakket fok. Anvendes i hårdt vejr
Underlig
Nederste kant på et sejl
Undervant
Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet
Ustaget rig
Rigning uden stag, mest på små både som f.eks. Laserjollen eller Optimistjolle
V.
Vager
Et flydende, forankret sømærke
Vandlinie
Den linie på bådens side, som vandet normalt når op til. Er ofte markeret med et farveskift eller en malet linie
Vant
Liner (wirer) som støtter masten(-erne) på tværs af båden. Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diametralplan
Vantskrue
Værktøj til at regulere vantet med. Sidder mellem vantet og fæstet på bådens side. Spændeskrue til regulering af vant eller stag
Varp
En bugt af reb, som skal holde bådens stævn op mod søen i vejr for hårdt til sejlads
Varpanker
Anker, som bruges ved grundstødning til at trække en båd fri af grunden ved at lægge ankeret langt fra båden på dybt vand og hale hjem i ankerlinen
Vejrmelding
Meddelelse om den øjeblikkelige vejrsituation, fra radio, teksttv eller telefon
Vigepligt
Regelsæt fra søvejs-reglerne til at regulere bådes passage af hinanden i åben sø
Vind
Luftens naturlige bevægelse
Vindror
Indretning, som ved vindens hjælp påvirker styringen, så båden holder konstant kurs i forhold til vinden.
Vindrose
Grafisk fremstilling af forekomst af vindretninger over et år.
Vindbølger
Bølger dannet af vindens påvirkning (til forskel fra bølger dannet af f.eks. forbipasserende skibe)
Vindfane
Flag, som skal vise vindens retning på båden
Vindpres
Vindens tryk på sejlet
Vindspring
Et pludseligt skift i vindens retning (f.eks. ved passage af bygning)
Vindøjet
Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra
Vrikke
Fremdrift af små joller ved at vrikke med en enkelt årer sat i vandet fra agterenden.
W.
Wayfarer
Flerpersoners sejljolle
Wirer
"Reb" af metal
Windex
Drejelig pil i f.eks. mastetoppen til visning af vindretningen
Y.
Yacht
Båd af enhver størrelse med motor og / eller sejl beregnet til lystsejlads.
Yawl
Tomastet båd med stor formast og mindre agtermast, som står agten for rorstammen.
Ø.
Øjesplejsning
Fast øje på et reb
Til Top
|
|
© Copyright Helle
|
