Forside
Søg Fangster
Størst & Flest
Fiskearter
Statistik
Links
Kalender
Artikler
Fotos
Rapporter: 634
 

Fjæsing
Findes i 9 rapporter
Antal fanget ialt: 21




Trachinus draco

Et saltvandslevende medlem af aborrefiskene, repræsenteret med to arter i danske farvande. Alle fjæsinger har smukke blå, grønne og gule farver på de normalt sølvfarvede sider. Almindeligt forekommende fisk, der især fanges på krog i farvandet mellem Djursland, Nordsjælland, Læsø og Anholt. Meget velsmagende fisk, som på grund af sin ringe størrelse og giftige pigge imidlertid ikke værdsættes af mange andre end erhvervsfiskere.
Fjæsing har en langstrakt smidig krop. Gatfinnen samt anden rygfinne er lange og når til haleroden.

På øjenhulens øverste kant sidder et par små pigge. På den første rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er ligeledes en giftpig på hvert gællelåg. Disse pigge har en fure på hver side, og i denne fure findes det væv som producerer giften. Giften angriber blodets blodlegemer og kan være livsfarlig for folk med svagt hjerte. For almindeligt sunde mennesker vil et stik fra en fjæsing være smertefuldt, men ikke livstruende. Hvis man bliver stukket, stik straks hånden i så varmt vand som muligt!

Størrelse:
Op til ca. 40 cm

Udbredelse:
Findes i Middelhavet og i det østlige Atlanterhav fra Nord-Afrika til det sydvestlige Norge. Desuden indtil den vestlige Østersø.
 
Biologi:
Lever mest ved bunden på 2-100 meters dybde. Kan dog, især om natten, svømme pelagisk på jagt efter føde. Føden består af krebsdyr samt småfisk. Om dagen er fjæsingen sjældent aktiv, men ligger halvt nedgravet i bunden og lurer på eventuelt bytte. Om natten jager den derimod byttet aktivt og kan da komme helt op til vandoverfladen. Gydningen sker om sommeren på lavt vand. Både æg og yngel er pelagiske. Om vinteren trækker fjæsingen ud på dybere vand. Dette at den ligger nedgravet i bunden på lavt vand om sommeren medfører en vis risiko for, at badende kan træde ryggens giftpigge op i foden.
 
Fiske/madværdi:
En fin spisefisk. Fjæsingen spises som fileter og har en delikat smag. Fiskes i bundgarn og trawl. 

Fangstmetode
Fjæsingen, der sjældent bliver større end 40 cm, er kendt for sine tre forreste pigfinnestråler, som er giftige. Stik giver i bedste fald smerte og hævelser af det stukne område – i værste fald feber og opkastning. Farlig for små børn og gamle mennesker, hvis immunsystem er svækket. Fjæsingen lever på lav sandbund, hvorfor den ofte tages som bifangst under fiskeri efter fladfisk. Mange stik høstes af badegæster, som uforvarende træder på fiskene. Efter et stik opbygger kroppen antistof mod giften.

Fredning
Ingen officiel fredningstid.

Midstemål
Ingen officiel mindstemål.


Andre sprog...
Fjärsing Petersmann Fjesing Greater weever Grande vive


Udskriv artiklen





© Copyright Helle