Salmo salar

Atlanterhavslaksen er kendt for sine lange vandringer, der ofte fører den så langt nordpå som til Davisstrædet mellem Grønland og Canada. Det er de rige forekomster af rejer og småfisk, der lokker laksen på langfart.Væksten er hurtig i det næringsrige hav. Efter en vinter i havet vejer fiskene typisk 2-4 kg. Efter to vintre 4-8 kg. Enkelte laks bliver både tre og fire vækstsæsoner i havet, førend de bliver kønsmodne og vender hjem. Det er disse fisk, der opnår rekordstørrelser på 10-20 kg.I Vestjylland forekommer laksen naturligt i alle de større vandsystemer. Mest kendt er Skjernå, hvor rekordlaksen på 26,5 kg blev fanget i 1954. På andenpladsen kommer Storåen med en fisk på 22 kg. Begge rekordfisk var blanke påskelaks. På tredjepladsen kommer Varde Å, som i de senere år periodisk har kastet gode fangster af sig.I Østjylland forekommer laksen udelukkende i Gudenåen, hvor der i de sidste ti år er udfoldet store bestræbelser på at genintroducere den efter mange års fravær. De strejfere, der fanges i andre østjyske åer, stammer med ganske få undtagelser ligeledes fra Gudenåen. Opgang fra april og sæsonen ud.

Kendetegn:
Det kan være svært at skelne voksne laks og ørred. Laks har dog følgende særtræk: en slankere halerod, alle gællegitterstave er stavformede, plovskærerbenet i ganen har kun tænder på den forreste del, ydre kæbeben når ikke længere bagud end øjets bagende, antal skæl fra fedtfinnen i en skrå række til sidelinien er 10-13. Hos ynglen skelnes laks og ørred bedst ved, at ørred har en lys ring om de røde pletter på siden, at laksens fedtfinne er grålig, mens ørredens er rødlig, og at laks har relativt store bugfinner.

Størrelse:
Modsat mange andre fisk bliver hannen størst hos laks. Op til 150 cm og 40 kilo. Hunner sjældent over 20 kilo. Se DK Rekorden>>

Udbredelse:
Vidt udbredt i det østlige Atlanterhav fra Barentshavet, Grønland, Island til Portugal. Endvidere i hele Østersøen. I Danmark har der været gydende laksestammer i flere vandløb, men der findes nu kun en naturlig stamme tilbage i Skjern å.

Biologi:
Laksens liv starter i et vandløb, hvor æg, gydt af voksne fisk, klækker om foråret. Ved klækning er ynglen ca. 2 cm lang og forsynet med en stor blommesæk, som ynglen kan leve af i flere uger. Derefter begynder ynglen at tage føde til sig i form af dyreplankton, små orme m.m. Æggene er gydt højt oppe i vandløbene, men efterhånden som lakseynglen vokser, trækker den længere og længere nedstrøms. Efter 2-5 år sker der i løbet af et forår en forvandling med lakseynglen, idet fisken begynder at blive sølvblank, hvor den tidligere har haft en grågrønlig ryg og lidt lysere bug med røde prikker. Det første område, der udvikler et sølvblankt skur, er nær rygfinnen, og senere bliver det meste af kroppen helt blank. Samtidig sker der en ændring af laksens gæller hvor særlige saltudskillende celler udvikles. Laksen er nu blevet til en smalt, og ændringen er sket for at tilpasse laksen til et ophold i havet. Når smalten vandrer i havet starter en periode på 1-4 år, hvor laksen vandrer vidt omkring og vokser meget hurtigt, før den i forsommeren som kønsmoden fisk vandrer op i vandløbet igen for at gyde. Det er altid de største fisk som vandrer op først, og det kan være laks som har opholdt sig 4 år i havet før første gydevandring eller mere sjældent laks, som for anden (evt. tredje) gang er på gydevandring. Mærkningsforsøg har vist at kun ca. 5% af alle laks gyder mere end 1 gang. Samme forsøg har vist at laks ofte finder tilbage til det samme vandløb, hvor de er født. Nøjagtig hvordan laksen orienterer sig under vandringen mod sit fødevandløb vides ikke, men forskere mener, at særlige duftstoffer (feromoner) som lakseynglen i vandløbet afgiver, spiller en rolle.
I forbindelse med gydningen skifter laksen udseende igen. Begge køn udvikler en rødlig krops-farve med sorte og røde pletter samt en noget mørkere ryg. Desuden bliver huden meget tyk, for bedre at kunne tåle strabadserne i forbindelse med gydningen. Man siger, at laksen bliver farvet. Hannen udvikler desuden en kraftig krog på underkæben, og kraftige tænder på kæberne. Disse tænder bruger hannen til at forsvare et gydeområde, hvor han kun tillader hunner at komme ind. I forbindelse med selve gydningen skaber hunnen en fordybning i sten/grus bunden ved hjælp af slag med halefinnen, og idet hunnen gyder æggene befrugter hannen dem. Æggene synker ned i fordybningen, og hunnen graver nu et nyt hul opstrøms det første. Herved hvirvles bundmateriale som et beskyttende lag over de først gydte æg. I den næste fordybning gyder hunnen igen æg, som hannen befrugter o.s.v. Mængden af æg som gydes er afhængig af hunnens størrelse. En tommelfingerregel siger, at der gydes ca. 2.000 æg pr. kilo kropsvægt, dog maksimalt ca. 15.000 æg.

Fiske/madværdi:
Laks er en højt værdsat spisefisk over hele verden. Kødet er velsmagende, og dets naturlige fedtindhold gør laks velegnet til røgning. I Danmark fanges der hvert år 700-800 tons laks, men disse fisk fanges af bornholmske havfiskere i Østersøen. Siden begyndelsen af 1970'erne er man begyndt at opdrætte laks i netbure i havet (havbrug), og førende på dette område er Norge, hvor den årlige produktion i 1990`erne forventes at overstige 200.000 tons. Laks er endvidere en meget eftertragtet sportsfisk, og i de bedste norske lakselve kan et fiskekort let koste 1000-10.000 kr. pr. dag.
 
Fangstmetode
Den store og sølvblanke laks er ikke noget almindeligt bytte for kystfiskeren. Bådfiskeren, der troller længere ude på dybere vand, har bedre chancer for en dyst med denne fiskenes konge. De suverænt bedste chancer har man i farvandet omkring Bornholm.Åfiskeren må typisk vente til hen i april, førend de første blankfisk er lovligt bytte i åen. De første er i regelen de største og kræver derfor kraftigt grej, der kan nå ned i åens dybe høller. De fleste sværger til orm eller rejer, som laksene har en særlig forkærlighed for. Eller kompakte blink, der synker hurtigt.Fluefiskeren starter med tohånds stang, synkeline og store fluer i krasse farver. Som vandet falder og sommeren nærmer sig, skifter fluefiskeren til flydeline og små fluer fisket nær overfladen. Spinnefiskeren skifter typisk til lettere grej, mindre spinnere og små woblere.

Fredning
16/11 - 15/1 i ferskvand16/11 - 15/1 i saltvand (farvede laks)

Mindstemål
60 cm.

Andre sprog...
Lax	Lachs	Laks	Atlantic salmon	Saumon