Ørred, Regnbue
Findes i 162 rapporter
Antal fanget ialt:
177
Oncorhynchus Mykiss
Regnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De fisk, man fanger, er derfor sluppet ud af et dambrug - eller udsat i et Put & Take vand. Regnbueørreden er modsat vor hjemlige ørred en typisk forårsgyder. Med jævne mellemrum træffer havørredfiskeren på sølvblanke regnbuer - de såkaldte “steelheads” - under sit kystfiskeri. Det er fisk, som er undsluppet fra enten dambrug i åerne eller havbrug ved kysten. Kendte lokaliteter er Mariager Fjord og Horsens Fjord i Jylland samt Musholm Bugt på Sjælland. Opgang af steelheads finder sted i åer over hele landet – typisk dem, der ligger nærmest de havbrug og dambrug, hvorfra fiskene er undsluppet. Fangstmetode Regnbueørreden kan fanges ved medefiskeri, på spin eller med flue. Medefiskeren bruger orm, der i mindre vandløb fiskes på en løs line – i større vandløb med flåd og bly. I Put & Take vande er Powerbait det foretrukne. Spinnefiskeren bruger fortrinsvis små spinnere fisket opstrøms gennem grøderenderne – en effektiv metode i sommerhalvåret - eller blink og woblere fisket nedstrøms. I større Put & Take vande er kompakte og langtkastende gennemløbsblink et godt valg. Fluefiskeren kan bruge vådflue, streamer, tørflue eller nymfe fisket på klassisk vis. Fantasifluer á la Montana er blandt de foretrukne Put & Take fluer.
Fredning Ingen officiel fredningstid.
Mindstemål Ingen officiel mindstemål
Andre sprog... |
Regnbåge |
Regenbogen forelle |
Regnbueørret |
Rainbow trout |
Truite-arc-en-ciel |
|