Forside
Søg Fangster
Størst & Flest
Fiskearter
Statistik
Links
Kalender
Artikler
Fotos
Rapporter: 634
 

Brasen
Findes i 2 rapporter
Antal fanget ialt: 2




Abramis brama
En af de mest almindelige fredfisk i Danmark, hvor den findes overalt - småsøer, moser og damme dog undtaget. Søerne skal have en vis størrelse og tilpas store områder med vegetationsfri barbund, førend brasen trives. Brasen lever nemlig fortrinsvis af myggelarver, som den suger op fra søernes barbund med sin udskydelige mund. Populær medefisk i såvel større åer som søer, hvor brasen på 2-3 kg er almindelige. I gydetiden, der ligger i maj-juni, udvikler hanfiskene markante gydevorter på hovedet.

Kropsformen er høj og sammentrykt. Mund og øjne er små. Finnerne er mørke hos de voksne eksemplarer, og basis af gatfinnen er dobbelt så lang som basis af rygfinnen. Huden er stærkt slimet, især hos de yngre eksemplarer, og der er 49-57 skæl langs sidelinjen. Ryggen er mørk, olivenfarvet eller grålig. Siderne er bronzefarvede, mens bugen er sølvagtig eller hvidgul. De yngre individer er blankere end de voksne, og kan være svære at skelne fra flire. Er sjældent over 60 cm og 3 kg, men kan dog under optimale forhold nå 80 cm og 11 kg. Se DK Rekorden>>

Brasenen er meget almindelig og findes i søer og langsomt flydende strømvand, sjældnere i moser. Den kan også tåle brakvand og træffes bl.a. i den indre del af Østersøen og Køge Bugt-området. Den er udpræget bundlevende og træffes oftest over barbunden.
Føden består hovedsalig af insektlarver, som findes i mudderet, men også krebsdyr, bløddyr og plantedele indgår i kosten. Ved fødemangel bliver dyreplankton en vigtig fødekilde. Legen foregår på lavt vand i perioden maj-juni. Den er en stimefisk, som er tilbøjelig til at danne
vantrevne tusindbrødrebestande. Store bestandstætheder kan være skyld i forringet vandkvalitet og brasener opfiskes jævnligt for at øge sigtdybden og fremme forholdene for planter og rovfisk. Den er en populær sportsfisk, som fanges på dåsemajs, orm eller maddiker eller myggelarver (bloodworms). Brasenen er temmelig sløv under fighten.
 
Fangstmetode
Brasen er en af medefiskerens favoritfisk, som kan tages på flåd eller med bundsnøre. På søernes barbund er ”ledgering” med glidesynk det mest effektive – specielt hvis det kombineres med en følsom ”swing tip” eller ”quiver tip”, der bedre end en almindelig stangspids kan registrere de ofte forsigtige hug.Små regnorm er standardagnen – gerne flere mindre på en enkelt krog. Da brasen går i flok, kan man opnå store fangster ved at forfodre i god tid et bestemt sted i søen. Fiskeriet kan da være hektisk, når der pludselig er en krog i maden.

Fredning
Ingen officiel fredningstid.

Midstemål
Ingen officiel mindstemål.

Andre sprog...
Braxen Brachse Brasme Bream Brème


Udskriv artiklen





© Copyright Helle