|
Knurhane, Grå
Findes i 44 rapporter
Antal fanget ialt:
67
Eutrigla gurnadus, Chelidonichthys gurnardus Knurhanen hører til ulkefiskene og har et hoved, der er dækket af benplader. Dette giver knurhanen et meget karakteristisk udseende, der er svært at forveksle med andre fisks. Også de store brystfinner er karakteristiske, idet de nederste tre finnestråler er omdannet til følsomme ”ben”, som bruges, når fiskene bevæger sig hen over bunden. Vi har i Danmark to arter knurhane, nemlig en grå og en rød. Begge kan de udsende knurrende lyde, hvilket har givet dem deres navn. Den røde knurhane findes i Nordsøen og sydpå, mens den grå knurhane forekommer almindeligt i de indre danske farvande. På billedet til højre ses en ældre stor knurhane fra Danmarks Akvarium, 2003.
Kendetegn: Kendes fra rød knurhane på, at der langs med sidelinien findes en række benknuder. Desuden er brystfinnerne kortere og når ikke bagud til gaffinnen. Størrelse: Op til 45 cm og ca. 1,2 kilo. Se DK Rekorden herfra>>
Family: Triglidae (Searobins), subfamily: Triglinae Order: Scorpaeniformes (scorpionfishes and flatheads) Class: Actinopterygii (ray-finned fishes) FishBase name: Grey gurnard Max. size: 60.0 cm (male/unsexed) Max. published weight: 956 g
Udbredelse: Findes i Middelhavet, i det østlige Atlanterhav fra Portugal til NordNorge. I danske farvande indtil Øresund.
Biologi: Findes på blødere bund ned til ca. 150 meters dybde. Optræder dog også pelagisk helt op til vandoverfladen. Føden består af krebsdyr og småfisk. Gyder op til 300.000 pelagiske æg i april-august afhængig af lokalitet. Æggene klækker efter ca. en uge. Ynglen er blot 3-4 mm lang og lever først pelagisk. Den minder i kropsform om de voksne, men har meget store brystfinner. Ved en længde på 2-3 cm søger ynglen mod bunden. Grå knurhane kan blive op til 6 år gammel. Kan som rød knurhane »knurre«. Betydning af denne knurren kendes dog ikke.
Fiske/madværdi: En god spisefisk. Grå knurhane er ret almindelig i Nordsøen, hvor den tages som bifangst ved trawlfiskeri. Landes mest som industrifisk, men mindre mængder af især større fisk bruges som spisefisk. I Danmark er der en stigende efterspørgsel efter grå knurhane som spisefisk. Fangstmetode Knurhanerne tages primært som bifangst under fiskeri efter andre arter – på bundsnøre. De har velsmagende kød og er især populære spisefisk i Sydeuropa.
Fredning Ingen officiel fredningstid.
Mindstemål Ingen officiel mindstemål.
Andre sprog (grå) ... |
Knorrhane, gnoding, knot |
Grauer Knurrhahn |
Knurr |
Yellow/Grey gurnard |
Grondin perlon/gris |
|
© Copyright Helle |